Styrket psykologhjælp og akut støtte til familier i Haderslev Kommune
Gratis psykologhjælp ved kriser
🔹 Jeg vil arbejde for, at alle borgere i Haderslev Kommune får adgang til gratis psykologhjælp i forbindelse med:
– skilsmisser
– personlige kriser
– mistrivsel
– skolevægring
både for børn, unge og voksne.
Tidlig indsats ved skolevægring
🔸 Jeg vil kæmpe for, at vi griber ind tidligt, når børn og unge viser tegn på skolevægring.
🔸 Med min erfaring som psykoterapeut ved jeg, hvor vigtigt det er at:
– forstå barnet eller den unge
– finde den bagvedliggende årsag
– finde og aktivere de redskaber, der virker.
Et effektivt akutteam
🔹 Haderslev Kommune har brug for et specialuddannet akutteam, der kan:
– rykke hurtigt ud til familier i krise
– rådgive og vejlede i akutte situationer
– tilbyde konkret hjælp straks – uden lange ventetider.
🔹 Akutteamet skal have beføjelser til at sætte den nødvendige hjælp i gang med det samme.
🔹 Efter indsatsen skal der være opfølgende møder med familien, hvor gratis psykologhjælp kan iværksættes, hvis behovet er der.
Fra frygt til tillid
🔸 Kommunen skal være en hjælper – ikke noget, man frygter.
🔸 Vi skal skabe en kultur, hvor familier tør søge hjælp i tide – før problemerne vokser sig store.
🔸 Når en familie kalder på hjælp, skal Haderslev Kommune gribe – ikke svigte.
Effektiv og hurtig handling
🔹 Der skal handles hurtigt – ikke først efter flere uger.
🔹 Hjælpen skal være lige så effektiv og hurtig som et opkald til 112, hvor lægebil og ambulance står klar på få minutter.
🔹 Når en familie er i krise, skal kommunen stå klar – med varme, kompetence og respekt.