I de seneste år har vi set en bekymrende tendens vokse frem i vores samfund. Det er ikke kun, at flere unge går med våben knive, stikvåben eller andre skarpe genstande selvom straffen for at bære våben er skærpet. Det er også, at unge i storbyerne føler sig mere utrygge i nattelivet end nogensinde før.
Det er ikke blot ungdomsoprør eller kriminelle handlinger det er symptomer på en dybere, social uro. Flere unge vælger at tage en kniv med i lommen, ikke som en skurk, men som en slags beskyttelse. De føler sig ikke længere trygge i nattens natteliv; de frygter overfald, vold og et miljø, hvor intolerance og aggression flyder frit.
Trods øgede straffe og politiindsats ser tendensen ud til at eskalere, og det viser, at hårde regler ikke er nok. Det, vi har brug for, er at forstå baggrunden for, hvorfor de unge føler sig så utrygge og hvor frygten egentlig kommer fra.
Der er mange grunde. I mange år har vi overset de underliggende problemer, mistrivsel i fritiden, ensomhed, social isolation, mistrivsel i skolen eller at unge bliver stemplet som problematiske, før de bliver forstået. Ungdommen er en tid, hvor identitet, tryghed og tilhørsforhold er altafgørende. Når den følelse af samhørighed og tillid svigtes, søger nogle unge over i frygtkulturer, hvor våben, vold og eskalering bliver en slags ”forsvarsmekanisme” for at overleve de svære følelser, de bærer på.
Det er vigtigt at forstå, at utryghed ikke kun handler om konkrete skudepisoder eller voldssager. Det handler i høj grad om den generelle følelse af, at samfundet svigter. At de unge ikke kan se en vej ud af misbrug, mobning og social utryghed. De holder sig væk fra fællesskaber, hvor der er plads til ægte samtaler og trygge rammer.
Hvorfor de nye tiltag fra regionen skal fremskyndes hvis man ikke skal tabe de unge på gulvet, især efter at ministeriet har fjernet tilskuddene fra KFUM´s sociale arbejde med behandling og støtte til unge fra misbrugshjem.
Mange unge føler sig ensomme og overset. Og i værste fald kan denne frygt blive til vold – og for nogle unge kan det føre til tragiske tragedier.
Hvad kan vi gøre? Der findes desværre ingen hurtige løsninger. Det kræver, at vi tager ansvar og ser de bagvedliggende problemer i øjnene:
- Vi skal skabe flere meningsfulde fællesskaber, hvor de unge kan føle sig set og værdsat.
- Vi skal fokusere på forebyggende indsats, især rettet mod unge, der er på vej ud i kriminalitet eller mistrivsel.
- Det kræver, at skoler, fritidsordninger og ungdomsklubber prioriterer trivslen, og at voksne står tydeligt frem med ægte interesse og omsorg.
- Og endelig må vi forbedre samarbejdet mellem politi, social- og sundhedssektoren samt civilsamfundet, så vi får skabt helhedsorienterede løsninger, der både takler den konkrete kriminalitet og den mentale utryghed.
Et samfund, hvor alle føler sig trygge
Hvis vi skal sikre, at de unge føler sig trygge, må vi vise, at vi står bag dem i ord og handling. Det handler om tillid, medmenneskelighed og om at skabe trygge rammer for alle, uanset hvor de kommer fra.
Det er ikke kun en ungdomsopgave det er hele samfundets opgave. For hvis de unge mister tilliden til os, ja så risikerer vi, at hele fundamentet for vores fællesskab må rives op.
Derfor skal vi handle NU for vores unges skyld, og for vores fælles fremtid.
Jeg tænker det kunne være et godt emne til ungerådet.
