Danmark står overfor en demografisk udfordring. Vi bliver flere ældre og færre unge, og det betyder både mangel på arbejdskraft og et stigende pres på velfærden. KristenDemokraterne ønsker at tage fat på roden af problemet i stedet for blot at symptombehandle.
Familien er fundamentet. Derfor foreslår vi et fradrag på op til 4.000 kroner pr. barn – fra det første barn fødes. Det skal være et konkret incitament til at prioritere familielivet tidligt, i stedet for at vente til alt i karriere, bolig og økonomi er “på plads”. Samfundet har brug for, at flere tør vælge familien først, og at det igen bliver naturligt at få tre eller fire børn i stedet for ét eller to.
Som jeg ser det, så er det nødvendigt at begynde at tænke nye veje, og ja det vil koste samfundet en hel del, men har vi råd til at lade være?
Vi må også turde ændre kurs i uddannelsespolitikken. I årtier har vi presset unge igennem de akademiske systemer. Nu ser vi konsekvensen: Vi mangler håndværkere og faglærte, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende stiger. Det er ikke bæredygtigt.
Derudover får vi brug for arbejdskraft udefra. KD vil åbne døren for dem, der kan og vil bidrage til fællesskabet. Vi kan med fordel hente inspiration fra kulturer, hvor det er naturligt at bo og støtte hinanden på tværs af generationer. Måske skal vi endda begynde at tænke i nye boligformer, generationshuse der matcher de traditioner og samtidig styrker sammenhængskraften. Ikke for at danne ghettoer, men for at give immigranterne en følelse af, at de kommer og bidrager med deres kultur og vi skal måske begynde at se på vores stigende ældretal på nye måder. Vi skal bare ikke bygge ”generationshusene” som hele bydele, men der kunne vel laves plads i kommende lokalplaner for en ny model hvor denne boform kunne være en overgang til en ny samfundsforståelse, nu da der i fremtiden ikke vil være hænder nok.
En del af løsningen til at få flere hænder i sundhedsvæsenet, kan være uddannelse i hjemlandene. Danmark kan være med til at opbygge institutioner, hvor de unge uddannes på en kontrakt og hvor de forpligter sig til at arbejde i Danmark i fem år efter endt uddannelse. Det vil give os kvalificerede hænder og en bedre integration fra starten.
Endelig må vi stille klare krav til integration for dem, der allerede er her. Mange indvandrere er velfungerende og gode rollemodeller, men vi har også udfordringer. For 2. og 3. generationsindvandrere, der gentagne gange bryder samfundets normer, må der handles konsekvent. Straksdomme, resocialisering og i visse tilfælde flytning til en anden landsdel kan være nødvendigt for at bryde kriminelle netværk. Det er konsekvens kombineret med omsorg – klassisk KD-politik.
