Det er kommet frem, at der på Fanø er gennemført forsøg med trådløse halsbånd, som ved elektrisk stød skal holde køer inden for et afgrænset areal. Ifølge forsøget skulle dyrene ikke være mærkbart påvirket af disse stødaggregater.
Erfaringerne fra tidligere undersøgelser på hunde viser dog noget ganske andet. Her blev det dokumenteret, at påvirkningen i flere tilfælde gjorde dyrene ængstelige eller direkte aggressive. Der er desuden en reel risiko for tekniske fejl og strømsvigt. Når det sker, kan dyrene pludselig løbe ud af området, og hvis de først krydser den elektriske grænse, vil de have vanskeligt ved at komme tilbage, fordi de udsættes for stød, når de prøver at passere hegnet igen.
Herudover skal vi huske den gældende lovgivning. Ifølge § 2 i BEK nr. 1752 af 30/11/2020 er brugen af ethvert fjernbetjent eller automatisk virkende aggregat, der hæftes på dyr, og som påfører dyret elektrisk stød, forbudt i Danmark. Det betyder, at de pågældende halsbånd falder ind under et eksisterende forbud.
En anden problematik, der ikke er taget med i overvejelserne, er ulven. Når man taler om husdyrenes sikkerhed, bliver det i praksis umuligt at beskytte dem, hvis de elektriske hegn både udsætter dyrene for stød og samtidig lader rovdyr som ulve få fri adgang. Landmænd i Jylland står allerede i en presset situation, hvor de på den ene side kan blive mødt med krav om ulvesikre hegn for at få erstatning, og på den anden side ikke må regulere ulve, selv hvis de angriber på fersk gerning.
Hvordan skal en landmand kunne navigere i dette paradoks? Det er på tide, at Folketinget og fødevareminister Jakob Jensen tager stilling. Hvis dyrevelfærd skal være et bærende princip, kan vi ikke både forbyde og tillade stødhalsbånd afhængigt af, om det gælder en families hund eller en malkeko.
KristenDemokraterne ønsker en åben og faktabaseret debat om, hvordan vi beskytter både husdyr og dyrevelfærd. Der skal være klare og gennemsigtige regler, som landmænd kan forholde sig til, uden at de havner i juridiske og etiske gråzoner.