Måske har nogle af jer lagt mærke til, at jeg er begyndt at lave en udsendelse med en ung kvinde på 26 år, som lider af skizofreni. Hun har gennemgået et forløb i psykiatrien, men resultatet har desværre ikke været tilfredsstillende. For at underbygge mine ord om at vi skal gribe behandlingen anderledes an når vi snakker sundhedsvæsen og især psykiatri, har jeg fået Familie kanalen til at filme mit forløb med hende og i udsendelserne vil jeg også demonstrere mine metoder i arbejdet med hende for at vise, at der kan skabes resultater hurtigere end dem vi ser i dag. Jeg mener vi har brug for et paradigmeskifte i sundhedsvæsenet og når jeg deler min mening om systemets metoder og tilgange til patienterne, vil jeg gerne pege på to hovedårsager til, at vi endnu ikke, efter min opfattelse, har nået vores mål:
- Vi arbejder i praksis ikke med hele mennesket, men kun med diagnosen.
- Mange professionelle behandlere er mere teoretiske end praktiske. Når viden ikke rækker, fortsætter man ofte med medicin og prøver at bortforklare utilstrækkeligheden med, at klienten mangler nogle bestemte kemikalier i hjernen. Det bliver til en slags “Quick fix”, hvor man udskriver medicin for at dække over, at man ikke kan løse de underliggende problemer. Det fortæller mig, at vi stadig har en del at lære om, hvordan vi opbygger vores uddannelser.
Jeg tror, at vi – med alle fejl og mangler – er skabt til at være, som vi er. Men jeg er også overbevist om, at den måde, samfundet har udviklet sig på, påvirker både vores fysiske og psykiske velvære. For bare 50 år siden var vores mad sammensat anderledes – uden alle tilsætningsstofferne, og livet var hårdere fysisk. I dag er alt præget af kemikalier og et system, hvor medicin er blevet det primære værktøj, ofte suppleret med flere typer medicin mod bivirkninger, og kemisk behandling stormer frem.
Da jeg var barn, så man langt færre med diagnoser. Dengang var de en naturlig del af vores fællesskab, i skolen og i dagligdagen. Der behøvede man ikke specialskoler eller privatskoler i det omfang, vi ser i dag.
Jeg er ikke blind for, at der er fremskridt, og mange steder arbejder man bestemt også godt. Men spørgsmålet er, om vi er villige til at erkende, hvor vi er på vej hen, og om vi virkelig tør tage fat – bremse op, investere i de rigtige løsninger, og genfinde den menneskelige forståelse, der kan skabe ægte forandring. Det handler om at afvise tanken om, at vi kan køre videre på samme måde, mens vi lukker øjnene for de reelle behov – især når det gælder vores ældre, hvor ressourcerne ofte trænges mest.
Vi må huske, at vi er mere end bare krop og hjerne. Vi er åndelige væsener, med en sjæl og en underbevidsthed, der styret af følelser – og vi kan ikke bare ignorerer det. Jeg tror, at vi først for alvor kan gøre en forskel, når vi anerkender dette og begynder at inddrage det perspektiv i vores behandling.
Hvad vil Søren Kierkegaard mon sige til, at man først skal starte hvor mennesket er? Det er netop det, vi skal lære – at se mennesket i øjnene, hvor det er, og starte der. Det er også min – og mange andres – overbevisning, at det er vejen frem, især nu, hvor den psykiatriske verden begynder at arbejde med den nye sundhedsreform.
Men der er et problem: Det er ikke nok bare at skifte til de samme sessioner og redskaber, som vi altid har brugt. Vi har brug for nye, mere avancerede værktøjer. Og her har psykologerne en udfordring, fordi der ikke er tilstrækkeligt med specialpsykologer – og de vil først være klar om fire år. Derfor skal vi bruge “håndværkere” nu – psykoterapeuter med erfaring og værktøjer, som kan skabe forandring her og nu.
Der findes mange former for psykoterapeuter, og sådan nogle som NLP’erne ved jeg har gode værktøjer til at skabe hurtige, varige resultater. Disse kan nedbringe ventelister, hjælper mange patienter, og gør det hurtigt – uden at medicin er den eneste løsning. Det vigtige er, at vi ikke bare behandler symptomer, men også giver mennesker redskaber til selv at komme videre. Medicin helbreder ikke, den vedligeholder – og på længere sigt skaber det en længere og længere venteliste
Følg mig på min blog på kd.paulerik.dk hvor jeg vil tage flere emner op i fremtiden, jeg vil her dele mine holdninger og refleksioner over det vi står i i dag og hvad jeg tænker vi kunne iværksætte for at skabe en positiv forandring. Måske er de ikke altid løsningen, men som en ven engang sagde til mig; Så gør dog noget:” det er bedre at handle end at stå passiv og se på. Handler vi lærer vi, gør vi det vi plejer, får vi det vi plejer.
