Statsministeren lovede i 2020 at være børnenes statsminister og lægge berøringsangsten væk, når børn lever i mistrivsel. Fem år senere viser tallene fra Danmarks Statistik desværre, at vi i Syd og Sønderjylland bevæger os i den modsatte retning.
I kommuner som Haderslev og Tønder er underretningerne om børn steget markant. I dag er hvert tiende barn omfattet af en underretning, men antallet af anbragte børn er stort set uændret. Det samme mønster ses i Esbjerg, Kolding og Vejen. Kun Fanø oplever færre underretninger.
Det kan tolkes positivt, hvis flere underretninger betyder, at børn hjælpes tidligere, så anbringelser undgås. Men det kan også være et udtryk for, at økonomien vægtes højere end barnets tarv. Det er uacceptabelt. For når et barn fjernes alt for sent, ligger der ofte mange års svigt bag.
Barnets Lov trådte i kraft i 2024 med det klare formål at styrke børns rettigheder. Kommunerne er forpligtet til at reagere tidligere, men alt for ofte ser vi, at sagerne ender i kaos. Børn fjernes pludseligt fra plejefamilier, andre bliver i hjem hvor de mistrives, fordi økonomien ikke rækker til de nødvendige foranstaltninger.
Når vi sammenholder udviklingen med Haderslev Kommunes budgetter, bliver udfordringen tydelig:
- I 2024 var der afsat ca. 22,5 mio. kr. til anlæg på børn- og familieområdet. I 2025 falder dette til 17,1 mio. kr.
- På driftssiden reduceres skole- og dagtilbudsområdet med ca. 5,3 mio. kr. årligt som følge af faldende børnetal, samtidig med at der samlet set afsættes 50 mio. kr. til at styrke trivsel og læring.
- På det specialiserede socialområde oplever kommunen underskud og merforbrug: ca. 3 mio. kr. i 2023, op mod 31 mio. kr. i 2024 og yderligere udfordringer på 16 mio. kr. i 2025.
Der er altså ingen klar stigning i økonomien til børn og unge. Tværtimod ser vi et område, hvor enkelte satsninger modsvares af besparelser, og hvor det specialiserede område fortsat er voldsomt presset.
Samtidig ser vi en bekymrende udvikling i børns trivsel. Alt for mange børn kæmper med angst, og når sygefraværet overstiger tre måneder, mister mange fuldstændigt fodfæstet i skolen. Skolevægring er ikke længere et marginalt problem, men noget der rammer hvert tiende barn. Når kommunens budgetter reducerer midlerne til at optimere skoleplaner, modernisere lokaler og sikre flere lærere og pædagoger, så forværrer det situationen. Skolevægring er et skåplan, der skal tages hånd om meget tidligere, end vi gør i dag.
Som KristenDemokrat mener jeg, at vi må tage børnenes rettigheder langt mere alvorligt. Det kræver:
- Tidlig og konsekvent indsats, så børn ikke lever alt for længe i mistrivsel
- En klar prioritering af barnets tarv frem for økonomiske hensyn
- Bedre støtte til plejefamilier og flere kvalificerede alternativer, så børn ikke flyttes unødvendigt rundt
- Reelle investeringer i skolerne, så vi kan modvirke angst, sygefravær og skolevægring, før problemerne vokser sig uoverskuelige
Børnene er fundamentet for fremtidens Danmark. Hvis vi svigter dem, svigter vi os selv. Derfor skal Haderslev og hele landsdelen tage ansvar, så vi sikrer, at alle børn får den tryghed, omsorg og fremtid de har krav på.
